Caribien
Belize City, Belize
En livlig caribisk by omkranset af tæt tropisk regnskov. Her kan I tage med på en guidet tur i junglen for at opleve den frodige regnskov og udforske en mystisk verden af gamle mayatempler og monumenter. Gå langs de pragtfulde strande eller prøv at dykke, snorkle eller svømme blandt koraller, grotterne og sandbankerne, der ligger langs koralrevet udenfor Belize. Revet er det længste koralrev på den vestlige halvkugle.
Bridgetown, Barbados
Bridgetown, hovedstaden på Barbados, blev bygget af britiske kolonister i 1628. Indbyggerne er stolte af deres britiske arv og opretholder traditioner som 5 o’clock tea og cricket. Den livlige by, de høje bjerge og de dybe dale har et væld af spændende seværdigheder at byde på. Ta’ på tur til Harrison’s Cave, en enestående underjordisk drypstensgrotte, eller gå gennem den pragtfulde Flower Forest og Welchman Hall Gully.
Castries, St. Lucia
St. Lucias dramatiske landskab med frodige grønne bjerge og tæt regnskov, bløde sandstrande og de berømte Pitons-tvillingebjerge gør øen til en sand perle. Gaderne i hovedstaden Castries er fulde af liv og farver, akkurat som bondekonerne, som kommer iklædt sine nationaldragter for at sælge eksotiske frugter og grøntsager.
CocoCay, Bahamas
CocoCay er en fantastisk ø, der kun er åben for Royal Caribbeans gæster. Her kan I vandre rundt på naturstierne, ta’ den på vandscooter langs kysten eller bare slappe helt af på en af de mange hvide sandstrande.
Costa Maya, Mexico
Porten til en fascinerende verden af forsvundne civilisationer, frodige regnskove og blå laguner. Ta’ turen gennem junglen og oplev de oldgamle mayabyer Chacchoben og Kohunlich, eller kør i firehjulstrækker gennem den naturlige savanne på Yucatan-halvøen til Caribien bedst bevarede hemmelighed, La Palapa Beach, hvor I kan slappe af i en hængekøje eller snorkle i det krystalklare vand.
Cozumel, Mexico
En fuldkommen caribisk ø. Her kan I spadsere langs strandpromenaden Malecon i byen San Miguel, se de ældgamle Maya-ruiner i fæstningsbyen Tulum, den eneste kystby, som mayaindianerne byggede, eller springe i dybet i det krystalklare vand, som omgiver øen. Der er mange muligheder for at dykke eller snorkle, bl.a. ved det verdenskendte rev, Palancar Reef, som blev gjort berømt af Jacques Cousteau.
Fort Lauderdale, Florida
Fort Lauderdale har et livligt havneområde, kilometervis af gyldne sandstrande, shopping og et pulserende natteliv. Det er en perle på Floridas guldkyst.
Galveston, Texas
Alt er stort i Texas, men intet er større end den velkomst, I får i den afslappede havneby
Galveston. Galveston har en blanding af historisk charme og arkitektur, sandstrande så langt øjet rækker og ægte gæstfrihed; i Galveston kommer I langt væk fra hverdagen.
Georgetown, Grand Cayman
Det er juvelen på ethvert cruise i Caribien. Seven Mile Beach er kendt som en af verdens bedste strande, og her kan I prøve alt indenfor vandsport, bl.a. jetski og windsurfing. Den mest populære aktivitet på Grand Cayman er en snorkletur til Stingray City, hvor fløjlsbløde rokker med et vingefang på op til to meter samles for at få mad og selskab.
Isla Margarita, Venezuela
Det er med god grund, at øen kaldes den caribiske perle. Øen huser over 50 strande (mange helt uberørte), hvor I bl.a. kan bade på Playa Manzanillo og windsurfe på den populære Playa Parguito. Maden spiller en vigtig rolle i øens kultur, og køkkenet er specielt kendt for fisk og skaldyr, tropiske frugter og en god kaffe. Alt dette finder I i øens største by, Porlamar, hvor der også er gode shoppingmuligheder.
Key West, Florida
Key West er USAs sydligste by, men har med sine træbeklædte huse og tropiske planter faktisk samme præg og afslappende stil som sine caribiske naboøer. En af seværdighederne her er Hemingways hus, hvor forfatteren skrev nogle af sine mest berømte værker.
Labadee, Haiti
Labadee er et idyllisk sted at nyde den caribiske sol - til lands, til vands eller i luften. Det bedste af det hele er, at stedet kun er tilgængeligt for Royal Caribbeans gæster. Her kan I gå på shopping på kunsthåndværkermarkedet, opleve fem forskellige strande eller tilbringe dagen på vandet med kajak-roning, parasailing, svømning eller på vandscooter.
Miami, Florida
Miami er en farverig og spændende by med hvide sandstrande, turkisblåt vand og pastelfarvede art deco bygninger. Byen har et pulserende natteliv og mange spændende restauranter og cafeer. Der er shoppingcentre i alle størrelser og varianter. Everglades nationalparken er også værd et besøg; her finder I et uberørt vildmarksområde, hvor du kan se krokodiller, alligatorer, skildpadder og fugle i deres rette element.
Montego Bay, Jamaica
“Mo’ Bay”, som lokalbefolkningen kalder stedet, er det livligste feriested på Jamaica med flotte restauranter, spændende butikker, pragtfulde strande og en helt speciel gæstfrihed.
Nassau, Bahamas
Historiske monumenter, butikker, flotte strande og et stort udvalg af aktiviteter til lands og til vands. Øen er i dag selvstændig, men overalt er der mange minder om den britiske arv. Studér kolonitidens historie på en tur med hest og vogn.
New Jersey (Cape Liberty)
20 minutter fra Newark flyplass og ca 1 time fra Cape Liberty hamn i New Jersey ligger New York som er en af verdens mest spændende byer, med et hav af oplevelser for alle og enhver. Begynd jeres cruise med Royal Caribbean i byen, der aldrig sover!
New Orleans, Louisiana
New Orleans er en tidløs by med et romantisk hjerte og en kunstnerisk natur, forførende og forheksende. Varme nætter, sjælefuld musik, krydret mad, smedejerns-verandaer og ægte gæstfrihed a la Sydstaterne. New Orleans tilbyder jer en sammensmeltning af kulturer, med de kreolske restauranter, barerne på Bourbon Street og jazzklubberne i French Quarter - et perfekt udgangspunkt for et cruise med Royal Caribbean International.
Ocho Rios, Jamaica
Jamaicas eksotiske præg og velsignede isolation var det perfekte miljø for Ian Fleming, da han skrev alle sine 14 romaner om James Bond. Oplev stranden ved Laughing Waters, hvor Ursula Andress steg op fra havet i Dr. No, og svøm i Dunn’s River Falls, “Caribiens Niagara Falls”, som kaster sig ud over flere afsatser med bløde kalksten fra en højde på 183 meter. Det er bogstavelig talt højdepunktet på en tur til Ocho Rios
Philipsburg, St. Maarten
Den unikke caribiske ø St. Maarten er delt over to stater. Skillet mellem det hollandske og det franske styre har eksisteret siden 1648. Selv om de to halvdele af øen er forskellige, har forholdet mellem dem altid været harmonisk. Hovedstaden i den hollandske del, Philipsburg, er et shoppingparadis med et utroligt udvalg af butikker langs de brostensbelagte gader og smalle passager. Soldyrkere kan vælge mellem 36 bløde sandstrande på øen!
San Juan, Puerto Rico
De pastelfarvede huse, smedejernsbalkoner og de trange gader i San Juan står i stærk kontrast til byens moderne og tilsyneladende uudtømmelige energi. Uden for byen ligger den frodige regnskov El Yunque, hvor I kan opleve sjældne og eksotiske fugle og planter.
St. Barts
Den lille ø (egentlig hedder den St. Barthélemy) er ekstremt elegant, og der bor mange rige og berømte mennesker her. På St. Barts er der utallige vandsportsaktiviteter som f.eks. dykning, snorkling, lystfiskeri, vindsurfing med mere, men hvis I hellere vil shoppe, kan I finde franske vine, chokolade, parfume, designertøj, smykker, kosmetik og porcelæn i labyrinten af butikker i hovedstaden Gustavia.
St. George’s, Grenada
St. George på “krydderiøen” Grenada er en af de flotteste havnebyer i Caribien, en tropisk perle med nok lokaldyrkede krydderier til at tilfredsstille selv den mest kræsne gane og kok! Den berusende duft af muskatnød, kanel, muskatblomme, nelliker og andre krydderier hænger i luften, når I går langs St. George’s Carenage, en livlig promenade langs med havet med en masse flotte butikker og førsteklasses restauranter. Benyt anledningen til at slappe af på Grand Anse Beach, tre kilometer med sukkerhvidt sand og en af de flotteste strande i Caribien.
St. John’s, Antigua
St. John’s, hovedstaden i Antigua, er en fascinerende labyrint af trange gader og stræder. Byen strækker sig fra det travle havneområde med spændende barer og cafeer op til de sølvglitrende spir på St. John’s-katedralen.
St. Kitts
Her er vidtstrakte sukkerrørsmarker, den sovende vulkan Mount Liamuiga, plantagehuse, der er ombygget til pensionater, og de vilde grønne marekatte, der blev bragt til øen af franske kolonister og 105 kilometer med pragtfuldt landskab. Ta’ en spadseretur rundt i den pittoreske hovedstad Basseterre med de hvide kolonihuse, der omkranser den ottekantede Circus-plads, designet efter Piccadilly Circus. Prøv også at klatre op til Brimstone Hill Fortress; det er et vigtigt monument med en fantastisk udsigt.
St. Thomas, Dansk-Vestindien, Jomfruøerne, USA
Den idylliske ø St. Thomas er berømt for sine flotte strande og det krystalklare vand. Øen er også blevet kendt sine toldfrie shoppingmuligheder. Køb toldfrie smykker, og gør et rigtigt kup på alt fra brændevin til importeret porcelæn og krystalglas. Og så er øen et ægte stykke dansk kolonihistorie som hovedøen i det gamle Dansk Vestindien. Kom og oplev alle minderne og navnene fra tiden som dansk koloni.